Kurser - LOF Nord

LOF Nord

Viden i bevægelse

Pilates

At man ligefrem kan få en ny krop af at dyrke pilates er måske at tage munden for fuld, men pilates går ind og arbejder med kroppen både mentalt og fysisk, så du får det bedre med din krop og i din krop.

Pilates er en blid form for styrketræning, som giver slanke, stærke og smidige muskler.

Pilates fokuserer meget på kropsstammen, så ryg, lænd, mave og bækkenbund bliver styrket. Samtidig arbejdes der med en helhedstilgang til kroppen, fordi hver celle og muskel er en del af det større billede. Derfor er det f.eks. også vigtigt at arbejde med musklerne i fødderne, fordi de er kroppens fundament, eller vejrtrækningen, fordi et godt og roligt åndedræt hjælper til at udføre øvelserne bedre og samtidig giver hovedet og kroppen ro.

Kort fortalt giver pilates en bedre kropsholdning, øget kropsbevidsthed og en stærkere og mere smidig krop. Den skånsomme træning kan modvirke overbelastningsskader og skabe god balance mellem krop og sind.

Praktisk information

  • Nummer 172126 - Pilates
  • Start 01.11.17 kl. 10:00-11:30
  • Underviser(e) Birgitte Bisgaard Nielsen
  • Adresse LOF Godthåbsgade skole, Godthåbsgade 8b, 9400 (kort)
    Lokale 3 - 2. sal
  • Lektioner 18,00
  • Priser
    Studerende-Aalborg   DKK 570,00
    Efterlønsmodtager-Aalborg   DKK 570,00
    Arbejdsledig-Aalborg   DKK 570,00
    Pensionist-Aalborg   DKK 570,00
    Almen   DKK 685,00
    Førtidspensionist   DKK 570,00
    Sygedagpengemodtager   DKK 570,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
01.11.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
08.11.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
15.11.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
22.11.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
29.11.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
06.12.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
13.12.2017 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
03.01.2018 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort
10.01.2018 10:00-11:30 LOF Godthåbsgade skole Birgitte Bisgaard Nielsen Kort

Underviser

Birgitte Bisgaard Nielsen

Jeg har undervist i 10 år i aftenskoleregi, primært med Salsa men har også uddannelsen som pilatesinstruktør , og er begejstret for også at få lov til at undervise i pilates.

Selvom salsa og pilates rent tempomæssigt ligger i hver sin ende af skalaen, handler begge dele om kropsbevidsthed og livsglæde. Glæden ved at komme i kontakt med kroppen på en måde, som man ikke gør til hverdag. I både pilates og dans bliver kroppen en kraftfuld og livsbekræftende forbundsfælle. Selvom den måske ikke altid makker ret, eller ikke har den styrke, smidighed eller rytme, man kunne ønske sig, er den stadig helt unik.

Det er godt at mærke, at den er i live og gerne vil lege med - omend nogle gange på helt egne præmisser.